Støtteforeningen for Svanevig Hospice har som et af formålene “at støtte en kreds af frivillige hjælpere, der udfører opgaver, som ikke er en del af den direkte pleje.”
Opgaver som frivillig
Som frivillig er du med til at bringe livet og det hjemlige ind på hospice. Mulighederne og opgaverne er mangfoldige, og mange forskellige kompetencer kan komme i spil.
Som frivillig vil du være til rådighed i dagligdagens praktiske gøremål og som støtte for patienter og pårørende.
Som frivillig kan du for eksempel være med til at:
- skabe en rar stemning med duft af småkager, juleknas eller jordbær
- dække et smukt bord med lys og blomster, holde ild i pejsen
- hjælpe til ved gudstjenester og andre arrangementer
- spille kort, skak eller andre spil
- læse højt, ledsage på en tur i haven eller bare være til stede
- hjælpe med at skrive et brev eller sætte billeder i orden
- købe lidt ind eller sy en knap i skjorten
- vande blomster, skifte vand i vaser eller hjælpe til i haven
- spille klaver, synge med eller medvirke til andre musiske aktiviteter
Som frivillig deltager du ikke i egentlige plejeopgaver og kommer kun på patientstuerne efter invitation og aftale med patient og personale
Hvis du har lyst til at høre mere om det at være frivillig på Svanevig Hospice, kan du henvende dig til Frivilligkoordinator Mette Engell Friis på:
E-mail: meefr@svanevighospice.dk eller på telefon 54 44 54 34
”Frivilligfolder” kan rekvireres ved henvendelse til frivilligkoordinator Mette Engell Friis
Artikel om de frivillige
Neden for gengives en artikel skrevet af tre frivillige medarbejdere ved Svanevig Hospice.
Artiklen er tidligere bragt i Nyhedsbrevet september 2010
v/Ingrid P. – Elisabeth R-L – Birgitte B. – som vi ser det
En pårørende til en af patienterne på Svanevig Hospice sagde forleden til to af os:
”Når man kommer ind gennem glasdørene til dette sted, så er det, som om man bliver slået let oven i hovedet med en blød gummihammer. Verden og dens travlhed udenfor forsvinder, og man falder til ro. Det er et vidunderligt sted at komme!”
Vi syntes, det var en dejlig ros af ”vores Svanevig” !
Med dette ”in mente” vil vi hermed prøve at forklare, hvad vi tre synes er opgaven for alle os frivillige på Svanevig.
Lytte – Observere – Reagere.
Vore patienter og deres pårørende har – i den vanskelige situation de befinder sig i – ikke brug for ”Verdens Larm” – men for at blive svøbt i den kappe af omsorg, empati og pleje, som netop var grundlæggeren af hospice-idéen, Dame Cicely Saunders mening med hjælpen til disse helt specielle målgrupper: terminalpatienter og deres pårørende.
For at imødekomme dette, mener vi, at de tre nøgleord er alfa og omega for vores medvirken til den rette ånd på Svanevig Hospice.
Dette indbefatter så selvfølgelig også al den hjælp og støtte, vi kan give til sygeplejerskerne, i deres opgaver – når de bér om det!
Ind imellem dette ser vi vores normale opgaver som skabende en hyggelig og gnidningsløs atmosfære – som man prøver at gøre det i sit eget hjem. Rydde op, kigge til buketter, om de skal have skiftet vand, sørge for nye lys i stagerne, rydde op i legestuen, sætte alt parat til måltiderne og administrere den evigt kørende opvaskemaskine.
Når patienter kommer i det fælles rum ”køkken-alrummet”, skal de føle sig velkomne uden at blive ”overfaldet” af velmenende hjælpere. En stille snak, når man kan se, at de har behov for det – en lille besked om, at man er der for at servicere dem, med det de måtte ønske – er bedre end for mange idéer til aktiviteter i første omgang.
Vi har bemærket, at noget af det, der glæder mest, måske er det, som personalet og vi i fællesskab kan finde på at snakke med hinanden om, når vi sidder og spiser sammen alle sammen, og som patienter eller pårørende så kan blive en del af, hvis de vil og lade være, hvis de har mere lyst til at sidde lidt i fordybelse for sig selv.
De af beboerne, der gerne vil snakke, skal nok bryde ind og give deres besyv med.
Stjernestunder for os kan f.eks. være at få lov at hjælpe en dehydreret – nyligt ankommen – patient tilbage til vågen tilstand ved at sidde stille – men insisterende – og tilbyde noget at drikke en hel eftermiddag – og så høre fra sygeplejersken, at man har været med til at gøre en stor forskel, når patienten pludselig er vågen og har lyst at snakke – kommer op at sidde i en kørestol og så får en tur i ”Sansehaven” for at ryge lidt.
Pludseligt er der et liv, der er værd at leve.
Eller, hvis man får lov at læse avis for en svagtseende patient, der ikke kan selv – får lov at sidde hos en sengeliggende patient for at aflaste en nær pårørende, der trænger til en tur i den friske luft – eller køre en meget svag patient lidt rundt i huset i kørestol. Så viser man huset frem, standser og nyder kunst på væggene – eller nogle smukke blomsterdekorationer. Hører måske lidt beroligende musik sammen i ”Musikstuen” eller taler sammen om bøger.
Nogle patienter kan ovenikøbet klare en tur udenfor huset. Så kører vi gerne helt ned til havnen for at vedkommende kan mærke solen og blæsten i kinderne.
Fællesskabet med det ansatte personale – både lægen, hospicechefen, souschefen, sekretæren, sygeplejerskerne, fysioterapeuten og de 5 uvurderlige i køkken og rengøring – er sådan et givende netværk. For ikke at tale om den allesteds-nærværende pedel, Erling, der gerne hjælper med alle praktiske gøremål, som vi måske pludseligt synes, der er behov for.
Husets kreative medarbejder, Vicky, er der med jævne mellemrum og sørger for mange nyttige og spændende ting til huset: f.eks. forklæder, poser til kørestolene og ”Sct. Hans Heksen” ikke at forglemme. Desuden er hun altid hjælpsom med at vise til rette, når nye frivillige er på deres første vagter.
Aftenvagterne – frivillige såvel som sygeplejersker – tryller om aftenen fællesrummet om til det smukkeste og roligste sted, fyldt med tændte stearinlys og hygge til glæde for eventuelle oppegående patienter og ikke mindst de pårørende.
